Historie fra Ringstedhave

Gnisten tilbage: Patchwork-fernisering gav Kirsten et mål med rehabiliteringen

Kirsten Larsen har ikke kunnet sy siden sin hjerneblødning, da hele højre side af kroppen er følelsesløs. I stedet har hun udstillet sine smukke værker på Ringstedhave, og det har vækket motivationen til live igen.

”Det betyder alt for mig. Jeg har brugt min fritid på det i de sidste 30 år og rejst rundt i hele verden, hvor jeg har udstillet selvstændige kunstværker sammen med min gruppe QQTextilKunst.” Sådan beskriver 71-årige Kirsten Larsen selv sin livslange passion patchwork (også kaldet Art Quilt), som hun har brugt størstedelen af sit liv på at dygtiggøre sig inden for.

Samtidig viser hun entusiastisk et eksemplar frem i gangen hos Forenede Care Neuro, Ringstedhave. Værket er lavet i den lidt mere eksperimenterende stil – uden traditionelle sømmesøm og i stedet med pap og papir under en plastflade. I midterfeltet ved siden af er et skinnende gavebånd blevet flettet og strøget, så det trækker sig fint sammen.

Kirsten lægger ikke skjul på, hvor meget hun elsker at sy. Og hvor stor en forskel, det har gjort for hendes rehabiliteringsproces, at det kreative igen har fået plads. Efter næsten et halvt års ufrivillig stilstand.

En virkelig dejlig dag

Kirsten fik en pludselig hjerneblødning i starten af april måned. Hun sidder stadig i kørestol og kan ikke mærke hverken højre arm eller ben, hvilket gør det umuligt at koordinere finere bevægelser og sy sting eller klippe med en saks.

Men genoptræningen tog hurtigt en positiv og konstruktiv drejning for en måned siden, da Kirstens ergoterapeut på Ringstedhave, Vibeke Funch Madsen foreslog en fernisering af den imponerende patchworksamling. Det skete efter, at sidstnævnte var hjemme ved Kirsten og opdagede en 70 kvadratmeter stor førstesal indrettet med stof, glitter og symaskiner. Og ikke mindst med smukke værker overalt.

”Vi brugte en lille uge sammen på at gøre det hele klar til udstillingen. Jeg udvalgte i alt 30 værker og tog dem med til centeret. Herefter besluttede jeg, hvor de skulle hænge. Klokken 14.00 afholdte vi officiel åbning, hvor der var omkring 30 – 40 mennesker. Køkkenet havde gjort en stor indsats og lavet små kanapéer med alkoholfri champagne til. Det var virkelig en dejlig dag”, fortæller Kirsten stolt.

Selvom de fysiske træningsøvelser mere eller mindre blev sat på stand-by i en periode, så havde Kirsten markant forbedret sin koordineringsevne, motorik og fysiske styrke efterfølgende.

Vibeke og Kirsten i forgrunden. Bagerst Kirstens familie.

Køkkenet havde disket op med lækre kanapeer og alkoholfrie bobler.

Kognitiv stimulans hjælper kroppen

Og det er faktisk ikke overraskende, at arbejdet med udstillingen har resulteret indirekte i store fysiske fremskridt, fortæller Vibeke. Hun har nemlig brugt det som en bevidst del af Kirstens ergoeterapeutiske rehabilitering.

”Det vækker den kreative del af hjernen, hvilket er utrolig vigtigt. Når vi mennesker bliver udsat for en ulykke og indlagt over længere tid, fratages vi som regel det mest meningsfulde i vores liv. Vi kan defor nemt blive lidt passive og robotagtige. Så specielt i arbejdet med at genoptræne efter en hjerneskade, handler det om at stimulere de kognitive processer. Dem der handler om at sætte mål og planlægge frem i tid,” uddyber hun.

I ugerne efter at Kirsten kom på Ringstedhave, var hun hurtigt selvkørende med daglige opgaver som påklædning og personlig pleje. Men hun blev langt mere motiveret og aktiv efter, at ferniseringen blev en realitet.

”Nu var der pludselig noget, som interesserede mig. Der var et større formål med at lave de fysiske øvelser,” fortæller hun.

Ifølge Vibeke kommer man hurtigt til at undervurdere betydningen af hjernen og dens processer. Men da den styrer alle kroppens bevægelser, er det centralt at stimulere den positivt i genoptræningen. Og så handler det om at anerkende forskellen på de mennesker, man arbejder med.

Værdsat på afdelingen

”Mit fokus er altid at gøre folk så selvstændige som muligt i det, som er betydningsfuldt for dem. Det handler om at nå ind til mennesket bagved og dets passion. Og selvom man har en funktionsnedsættelse, så er det vigtigt at sætte mål, som man brænder for,” siger hun.

I dag har hele teamet omkring Kirsten bemærket, hvordan der er kommet gnist i hendes øjne. Hun er blevet bedre til både at gå og tale. Og værkerne har spredt glæde på hele afdelingen. Det sker, at folk kommer ind til Kirsten og spørger om betydningen af bestemte mønstre og motiver – og nogle gange opstår der fortolkninger, som hun ikke selv havde tænkt på.

Det giver mere liv i hverdagen, og Kirsten kan næsten ikke vente, til hun kan komme hjem og sy for alvor igen. For nyligt fik hun til opgave at producere små farvede ærterposer, som de andre borgere på Ringstedhave kan bruge til motoriske øvelser. Hun fik en symaskine ind på værelset, og det har været en kæmpe personlig sejr at producere dem.

”Jeg var overrasket over, at jeg kunne sy hele seks ærteposer. Det havde jeg virkelig ikke troet for bare kort tid siden. Nu tænker jeg, at der er håb, og at det hele nok skal gå fremad,” siger hun afslutningsvist med et skævt smil.