Hjem Ældre Lokalcenter Bøgeskovhus

Lokalcenter Bøgeskovhus

Med sin smukke og fredelige beliggenhed tæt ved Bøgeskoven i den sydvestlige del af Viby J, er Lokalcenter Bøgeskovhus en attraktiv boligmulighed og et dejligt aktivitets- og samlingssted for borgere i Viby-området.

Bøgeskovhus er et plejecenter med varme og hygge. Det er stedet, hvor man som ældre kan bo i enten ældrebolig eller plejebolig. Hyggen skabes af ca. 80 beboere sammen med omkring 85 fagligt dygtige og kvalitetsbevidste fastansatte og 30 stabile og hjælpsomme afløsere, mange med baggrund som sundhedsfaglig studerende.

Vi værner om beboernes livskvalitet ved at inddrage dem i hverdagen på alle tænkelige måder, hvor de med deres forskellighed og livserfaring bidrager til livet i huset.

Vi skaber tryghed og giver omsorg, så den ældre beboer føler værdighed og livsglæde. Vi respekterer forskelligheder og stræber efter at opfylde alle individuelle behov.

Bøgeskoven som nabo

Vi ligger i grønne omgivelser.

Det er så yndigt at følges ad

Vi har også ægtepar-boliger på Bøgeskovhus.

Udeliv

Når solen bager, er det rart at drikke eftermiddagskaffen udenfor.

Marselisborg Dyrehave

Vi elsker at tage på udflugt.

Hverdagstræning

Vi har fast fysioterapeut i huset.

Vintersol

Til boligerne hører store altaner.

Skål

Vi tager gerne et lille glas – også her ved fødselsdagsfejring.

Fast personale og afløsere

Kendte ansigter giver tryghed.

Lidt go’ musik

I en af hyggekrogene står et klaver, som alle kan bruge frit.

Vil du se mere fra vores hverdag?

Følg os på facebook. Klik blot på ikonet her.

Vi har en rehabiliterende tilgang til beboeren, så funktioner trænes og vedligeholdes gennem aktiviteter og daglige gøremål. Beboeren motiveres til at deltage i dagligdagens gøremål, så de stadig ser en mening med livet og for at fastholde eller styrke sociale relationer, selvom de er flyttet fra deres faste rammer og til nye på Bøgeskovhus. 

Vi er imødekommende og smilende overfor alle som kommer til huset, både beboere, pårørende, andre gæster og samarbejdspartnere. Alle bliver mødt af den varme og hygge som emmer på Bøgeskovhus, og vi inviterer gerne områdets naboer og andre til vores arrangementer, som vi afholder for beboerne.

Mange aktiviteter

På Bøgeskovhus har vi fokus på det gode hverdagsliv for den ældre. I trygge og omsorgsfulde rammer udfyldes hverdagen af forskellige aktiviteter som er indholdsrige og sjove.

Der er således rig mulighed for at få en masse hyggelige stunder sammen med resten af husets beboere. Det være sig alt fra busture, banko og herre/dame frokoster, til strikkeklub, musik og sang, besøgsdyr, bankospil og filmaften med popcorn. I store træk tilbydes et sted mellem 3-7 aktiviteter om dagen enten på centeret eller ude af huset. 

Ældreboligerne på Bøgen

På Lokalcenter Bøgeskovhus i Viby J. findes der også ældreboliger, og flere af dem med byens bedste udsigt ud over meget af Århus. Ja faktisk kan man se helt ned til havnen.

Lejlighederne er store, rummelige og med altaner, hvor man kan sidde og nyde solen om sommeren. Boligerne er placeret i henholdsvis stuen og på 3. sal i hus 57 og på 3. sal i hus 55.

Som beboer i ældreboligerne er du og dine pårørende velkomne til at deltage i husets og cafeens arrangementer.

I vores fremragende café, Café Bøgen, kan du købe varm mad til frokost, eller tage den med hjem til aftensmaden. Der er også sandwich, desserter, kage og diverse småfornødenheder til den søde eller tørstige tand. Vi kører en mindre kioskvogn rundt én gang om ugen på hver afdeling, som også har småfornødenheder, såsom tobak, slik og blade.

Større indkøb kan foregå i Spar Grøfthøj, som ligger 1,2 km væk på gåben og tager ca. 15 minutter, eller man kan benytte bussen som har stoppested 450 meter fra Lokalcenteret. Med bus tager det 11 minutter og bussen kører hvert 20. minut.


Kontakt Bøgeskovhus

Skovlundgårdsvej 55-57
8260 Viby J.
Tlf. 87 13 30 40 (hverdage ml. 8-15)

Afdelingerne

Hus 55.1
Tlf. nr. 87 13 30 60 eller 87 13 30 61
Hus 55.2
Tlf. nr. 87 13 30 62 eller 87 13 30 63

Hus 57.1
Tlf. nr. 87 13 30 41 eller 87 13 30 42
Hus 57.2
Tlf nr. 87 13 30 43 eller 87 13 30 44

Hjemmeplejen Vagttelefon tlf. nr. 29 17 19 50 (alle dage ml. 7-23)

Teamleder for plejeboligerne 57.2 og 55.2, Helle Pedersen tlf. nr. 25 35 90 26

Ved ældreboligerne, kontakt centerchef, Jesper Westphal, tlf. nr. 22 40 11 42

Jesper Westphal, Centerchef

Tlf. nr. 22 40 11 42

Få indblik i dagligdagen på Bøgeskovhus

Følg os på facebook

Læs mere om livet på Forenede Cares plejecentre

Aktiviteter og frivillige

På Forenede Cares plejecentre fyldes hverdagen med hygge, grin og oplevelser.

Personalet du møder

Vores dedikerede medarbejdere udfører deres arbejde med stor omhu og omsorg for den enkelte beboer.

Veltilberedt og sund mad

Vi gør en dyd ud af at hvert måltid skal være noget særligt. Al mad laves lokalt på plejecentrene.

Livskvalitet med dyr

På alle vores plejecentre har vi dyr og besøgsdyr. Det skaber liv og hjemlighed.

Dine pårørende er velkomne

Plejecentrene er åbne og vores beboeres familie og venner er hjerteligt velkomne – altid.

At rejse er at leve

Vi tager gerne på ferie både i Danmark og på ture til udlandet. Skal du med til sydens sol?

Merydelser til hverdag og fest

Det kan være rart at få lidt ekstra støtte i hverdagen. Hos os kan vi hjælpe dig med næsten alt.

Vil dine pårørende forkæle dig?

Vi ønsker at gøre det nemt og enkelt at forkæle et familiemedlem eller en god ven på vores plejecentre. Derfor har vi care-shop.dk

Lokalcenter Bøgeskovhus | Skovlundgårdsvej 55-57 | 8260 Viby J. | Telefon: 87 13 30 40 | Boegeskovhus@forenede-care.dk