Ofte anvendte termer

ADL står for Activities of Daily Living, på dansk almindelig daglig livsførelse eller almindelig daglig levevis altså kort sagt ”hverdags-aktiviteter”. Disse aktiviteter består af alt fra påklædning, spisning, tøjvask og rengøring samt det at arbejde, stå på ski og køre bil.

Afasi er en sprogforstyrrelse, som forekommer, når et eller flere sprogområder i hjernen skades.

Afasi påvirker
– Sprogproduktionen: mennesker med afasi kan have svært ved at udtrykke dem selv.
– Sprogforståelsen: det kan være svært at forstå, hvad andre siger.
– Læsning: det kan være svært at sætte lyd til bogstaver eller at forstå det, man læser.
– Skrivning: det kan være svært at stave eller skrive bogstaver og ord.
Alle fire områder er ikke nødvendigvis ramt, og de kan være ramt i forskellig grad.

Hjernesagen har udarbejdet en lille pjece, til pårørende og fagpersoner om afasi. Pjecen finder du her.

Når kroppen opretholder balance uden at rotere eller forskyde sig, men holder de lige linjer i alle planer.

Mangel på sygdomserkendelse.

Apraksi ses oftest hos personer med skader på venstre hjernehalvdel.

Problemer med planlægning af handlingens rækkefølge af delhandlinger eller udvælgelsen af en del af den sammensatte handling. Det kan være svært at gentage eller efterligne en handling. Derudover kan det være svært at planlægge, hvilke redskaber der skal benyttes til hvilke aktiviteter, hvormed man f.eks. kan komme til at bruge en kam til at børste tænder med i stedet for tandbørsten osv.

Se også verbal apraksi.

Evnen til at have flere bolde i spil.

Ufrivilligt hakkende bevægelser under aktivitet.

At blikket (typisk det ene øje) falder mod den ene side.

Når man skal være opmærksom på flere ting samtidigt.

I neurosammenhæng er det altid diastase i skulderen, der er tale om. En diastase i skulderen er et mellemrum mellem de to knogler i skulderleddet, som kan opstå, når musklerne der holder leddet samlet er lammet.

Dysartri dækker over talemotoriske vanskeligheder, som forekommer, når de nerver, der giver kraft til taleorganernes muskulatur, er skadede.

Dysartri kan ramme vejrtrækningen (respiration), stemmen (fonation), talens klang (resonans), tonemelodi (prosodi) og udtale (artikulation).

Dysfagi betyder problemer med at spise og drikke, dvs synke. Når man rammes af en hjerneskade kan et af symptomerne være at man ikke kan synke mad og drikke eller have besvær med det. Årsagen kan være lammelser i svælg, spiserør og tunge. Lammelser i ansigtet, omkring mundvigen kan også forårsage problemer med at spise.

Styringsfunktioner. Det dækker bl.a. over:
– Dannelse og fastholdelse af overblik samt planlægnings- og struktureringsevne
– Arbejdshukommelse, at have mange bolde i spil
– Opmærksomhed/koncentration
– Idégenerering og problemløsning
– Temporegulering
– Kvalitets- og egenkontrol

Når leddet strækkes. Modsat fleksion.

Evnen til at forvalte sin energi dvs. at kunne fordele den ud over hele dagen.

I neurosammenhæng kan behandleren facilitere fysisk (hands-on) og/eller verbalt, hvilket betyder guiding af aktivitet, så borgeren kan udføre det så let som muligt.

At behandleren i videst muligt udstrækning forhindrer den ramte i at begå fejl eller huske forkert, men i stedet sørger for at hjælpe tilstrækkeligt til at vedkommende undgår at indlære noget forkert.

Når leddet bøjer. Modsat ekstension.

Når stemmelæberne er påvirket af hjerneskaden.

Se også Dysartri.

Et synsproblem, hvor den ramte bliver blind for halvdelen af synsfeltet. Er ikke det samme som neglect. Der kan også være tale om kvadrantanopsi, hvor ”kun” én af synsfeltets 4 kvadranter er påvirket.

En mindre blødning i et infarktområde (dvs. det område blodproppen primært har lavet en skade.)

Gennembrud af impulser, dvs. besvær med at hæmme en impuls til at gøre noget.

Behandlerens faglige refleksion over egen praksis.

Ufrivillige muskelsammentrækninger i arme eller ben der viser sig i rytmiske bevægelser.

Kognitive kommunikative forstyrrelser er kommunikative forstyrrelser som følge af kognitive vanskeligheder.

Personer med kognitive kommunikative forstyrrelser kan have svært ved at overholde de uskrevne regler for samtale og kommunikation. Det kan fx være problemer med turtagning, at tale indforstået eller ud af en tangent, ikke at kunne initiere en samtale eller ikke at kunne stoppe sit eget taleflow.

At man ”digter”. Fænomenet opstår ofte sammen med konfusion. Hjernen kan ikke lide når der er ting den ikke har styr på og derfor udfylder den hullerne. Det kalder vi fabulationer. Fabulationerne er usande detaljer/historier, der udfylder hullerne i hukommelsen. De kan være helt realistiske og svære at identificere, men de kan også være absurde. Den ramte har ingen erkendelse af dette og kan sjældent korrigeres.

At man er forvirret og har svært ved at huske. Fagpersoner er meget optaget af om den ramte er orienteret i ”tid, sted og egne data” – ved den ramte hvem de er, hvor de er, hvornår de er:
– Navn, fødselsdag, alder, bopæl
– Hvor de aktuelt befinder sig og hvorfor
– Hvilken dato, måned og år vi har

Som regel “øget latenstid” dvs. at der er forsinkelse på reaktionen.

Når der ikke går en lige linje fra isse til bækken.

Ordet kommer af at ”negligere”, som kan oversættes med at undlade eller overse noget. Neglect er en opmærksomhedsforstyrrelse, hvor hjernen ”overser” halvdelen af rummet. Den halvdel der overses er modsatte side af hvor skaden sidder i hjernen. Udefra kan det se ud som om, den ramte har problemer med synet, fordi de f.eks. overser deres vandglas, selvom det står lige foran dem eller støder ind i dørkarm og lignende.

I virkeligheden fejler synet ikke noget, men hjernen er blevet ”opmærksomhedblind” for hele den ene side. Neglect forekommer i flere former og man kan f.eks. også have neglect for den ene side af sin krop og den ramte glemmer f.eks. tit at passe godt på sin lammede arm. Hos 40% af alle med neglect rammer det også hørelsen.

En undersøgelses- og behandlingsform der arbejder med nervevævet for bevægelighed og smerter.

Forkortelse for overekstremitet som dækker skulder, overarm, underarm, hånd og fingre.

Tilstopning. Ofte beskrevet i den ramtes sygehistorie som oklussion (tilstopning) af et givent blodkar.

Et udtryk der dækker over, hvor mange elementer en person kan være opmærksom på samtidigt.

Parese betyder lammelse. Man ser oftest lammelse efter en hjerneskade i arm/ben. Denne lammelse sider oftest i den modsatte side af hjerneskadens placering i hjernen. En lammelse kan variere fra at være fuldstændig, dvs. ingen bevægelse overhovedet i en arm fx til let lammelse, hvor der blot er nedsat bevægelighed og muskelkraft, men at den forsat kan inddrages i hverdagsaktiviteter.

Hvis der er lammelse i øjenmuskulaturen kaldes det abducens parese.

Hjernens opfattelse af kroppen og kroppen i forhold til omgivelserne. Forstyrrelser i perceptionen betyder, at det kan være svært at mærke egne basale behov, og hvor man er i rummet.

Evnen til at bevare en god balance, når du står, sidder og ligger samt registrere og justere, når du er på vej ud af balance.

En indsats med en særlig type brille, der kan afhjælpe neglect (se under neglect)

Et udtryk for kropslig eller motorisk indlæring.

Talemelodi. Se også dysartri.

“Undervisning” i sammenhængen mellem hjerneskaden og udfald.

Sker ved ubalance når den ene side af kroppen er meget svag og den anden stærk. Pushing syndrome forekommer samtidig med en forstyrrelse i perceptionen, hvor den “stærke” side kan komme til at skubbe hele kroppen ud af balance.

Definitionen på rehabilitering er:
Rehabilitering er målrettet personer som oplever eller er i risiko for at opleve begrænsninger i deres fysiske, psykiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne og dermed i hverdagslivet.

Formålet med rehabilitering er at muliggøre et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet.

Rehabilitering er en samarbejdsproces mellem en person, pårørende, professionelle og andre relevante parter.

Rehabiliteringsindsatser er målrettede, sammenhængende og vidensbaserede med udgangspunkt i personens perspektiver og hele livssituation.

Læs mere om rehabilitering og neurorehabilitering her

Supported Conversation for Adults with Aphasia (SCA) en kommunikationsmetode, der gør det muligt at føre en samtale med en person, der har problemer med at udtrykke sig eller med at forstå, hvad der bliver sagt.

Metoden går ud på, at samtalepartneren bruger nogle teknikker til at støtte personen til bedre at kunne forstå en besked og svare på den.

SCA kan bruges som samtalestøtte for at sikre borgerinddragelse.

I neurosammenhæng er det forkortelse for rejse-sætte-sig. Kan både bruges som test og som træning.

Den sociale forståelse og adfærd.

I neurosammenhæng er det forkortelse for sit-to-stand (siddende til stående.) Kan både bruges som test og som træning.

Forkortelse for underekstremitet som dækker hofte, lår, underben, fod og tæer.

Verbal apraksi, også kaldet taleapraksi, er en artikulationsvanskelighed. Taleorganerne er ikke skadede, men programmeringen af artikulationen i hjernen er påvirket.

Forstyrrelsen påvirker evnen til at udføre viljestyrede artikulatoriske bevægelser og artikulationsovergange fra én sproglyd til den næste i talen.

Fejlene i talen er varierende, hvilket vil sige, at sproglydene nogle gange kommer korrekt ud og andre gange ikke.

Funktioner der knytter sig til syn og rummelig forståelse.