Hjem Neuro Genoptræning blodprop i hjernen

Genoptræning blodprop i hjernen

Vi hjælper dig i dit eget hjem eller på vores neurocenter i Ringsted på Midtsjælland.

Med genoptræning efter en blodprop i hjernen kan du træne de funktioner, du havde engang, så du igen kan gøre det, du holder af – eller meget af det.

Selv hvis du kun er lettere påvirket efter din blodprop, kan det hurtigt have store konsekvenser for din dagligdag.

Måske kan du gå på arbejde, men bliver så træt, at du ikke længere kan passe dine fritidsaktiviteter eller være sammen med venner og familie.

Måske arbejder du med færre opgaver end før blodproppen og savner dine gamle opgaver.

Eller måske kan du lige præcis fungere i ”dit gamle liv”. Du får bare ondt og må konstant kompensere for træthed og lammelser ved også at slide på din raske side eller tage meget medicin. Og hvor længe kan du holde til det?

Det kan også være, at du er så påvirket, at du ikke går på arbejde – og gerne vil tilbage på et tidspunkt. Måske på deltid. Eller at du gerne vil kunne dyrke dine gamle fritidsaktiviteter. Måske vil du gerne kunne gå en tur, ro eller spille badminton.

Uanset hvad dit mål er, kan vi hjælpe dig på vej med specialiseret genoptræning efter blodproppen.

Specialister i genoptræning efter blodprop i hjernen

Forenede Care Neuro i Ringsted er et privat genoptræningstilbud, og derfor kan vi netop målrette genoptræningen efter dig. Vi er specialister i neurorehabilitering.  og vi skal løbende sørge for at leve op til en række krav. Blandt andet har vi en række fagpersoner ansat, som alle har arbejdet med neurorehabilitering i minimum 3 år eller mere og er tilknyttet mindst 10 specialgenoptræningsforløb hvert år.

Derfor kan vi planlægge dit genoptræningstilbud efter, om du har brug for en ergoterapeut, fysioterapeut, logopæd, socialrådgiver, sosu-assistent, sygeplejerske, neuropædagog eller neuropsykolog.

Og vi sørger for at koordinere internt, at du møder de rette fagpersoner i den rette rækkefølge, alt efter hvad du har svært ved, og hvad dit mål er.

Udover vores dybe faglighed er vores genoptræning kendetegnet ved, at vi tager udgangspunkt i din dagligdag, motivation og dine rutiner.

Så vil du styrke den delvist lammede arm, træner vi også din arm ifm. dine dagligdagsopgaver. Eksempelvis at vaske op, sy i hånden eller skrive.

Og vil du gerne kunne løbe igen, indleder vi med at gå mindre ture og måske slå græs eller støvsuge.

Jo før vi påbegynder genoptræningen, jo bedre. For vænner du dig først til at kompensere for eftervirkningerne efter blodproppen, kan du både forværre skaden og slide på din gode side. Samtidig belaster det din livskvalitet voldsomt, når du ikke kan det, du normalt holder af, ligesom dine skader kan blive kroniske. Uanset om symptomerne efter blodproppen er, at du halter på det ene ben eller har svært ved at huske.

Gratis opstarts- og forundersøgelse før genoptræning efter blodprop

Det er så vigtigt, at du får det helt rette genoptræningstilbud. Dels for at du hurtigst muligt kan få dit gamle liv tilbage eller så meget som muligt. Dels fordi genoptræningen kræver noget af dig, så den skal virke.

Derfor har vi en grundig samtale med dig – og evt. pårørende – så I kan vurdere, om vores tilbud lever op til jeres forventninger. Og vurderer vi, at målene er urealistiske, siger vi det selvfølgelig, for vi vil bevare vores troværdighed og gode omdømme.

Den indledende konsultation varer ca. 60 minutter. Her vil vi både stille dig en række spørgsmål og undersøge, hvad du kan og ikke kan.

Bliver vi enige om et genoptræningsforløb, aftaler vi med det samme, hvornår træningen skal finde sted og hvilken fagperson, der skal træne med dig på det pågældende tidspunkt. Du kan enten træne her hos os på Forenede Care Neuro i Ringsted, eller vi kan komme hjem til dig. Ofte planlægger vi et miks, så du både kan gøre brug af vores specialiserede træningsudstyr her på stedet, og så vi kan træne dine konkrete funktioner i det miljø, hvor du i praksis har brug for dem.  

Ring til udviklingskonsulent og teamleder, Dorte Dahl på 40 76 02 67, eller send en mail for at høre mere eller lave en konkret aftale.

Du kan også deltage på vores holdtræning med andre, der har en hjerneskade. Du vælger selv, om du udelukkende vil deltage på holdundervisningen eller have 1:1-træning eller begge dele.

Vi tilbyder holdtræning i

  • Yoga og mindfulness
  • Arm-hold
  • Styrke og kondition


Pris for holdtræning:  5 turs klippekort 1500 kr. 10-turs klippekort 3000 kr.

Pris for genoptræning efter blodprop i hjernen

Et standardforløb består af 10 træningssessioner til 12.000 kr. Hertil kommer evt. kørsel a 5,5 kr./km fra Forenede Care Neuro, Ringsted.

Det er også muligt at købe forløb af 5 sessioner til 6.000 kr. eller booke en session ad gangen. Men vi anbefaler ofte de 10 sessioner, for at vi kan planlægge forløbet og sikre dig den mest sammenhængende træning.

Ringstedhave

Vil du vide mere om ambulant genoptræning?

Kontakt udviklingskonsulent og teamleder, Dorte Dahl

Telefon: 40 76 02 67

Ønsker du et opkald af os?

Vi ringer til dig inden for max 3 hverdage.

Person træner gang på løbebånd sammen med fysioterapeut
Forenede Care Neuro, Ringstedhave

Forenede Care Neuro er specialiseret i genoptræning efter hjerneskade

En fysioterapeut træner en ældre mands arm i en armrobot
Forenede Care Neuro

Download brochure om genoptræningsmulighederne

Mand i fyrrene træner balance på en lille trampolin i et træningslokale sammen med en fysioterapeut
Forenede Care Neuro

Hvordan andre har oplevet genoptræningen hos Forenede Care Neuro