Hjem Social Bjæverskovhus Kvindekrisecenter Efter ophold

Efter ophold

Bjæverskovhus Kvindekrisecenter er for voldsramte kvinder, og deres evt. ledsagede børn.

Vi slipper ikke kontakten med dig, når du afslutter dit ophold på Bjæverskovhus Kvindekrisecenter. Vi vil fortsat støtte dig til at modtage psykologhjælp, få en ny bolig og alt i alt bare skabe et trygt liv for dig selv og dine eventuelle børn.

Du har sandsynligvis stadig brug for at få bearbejdet dine følelser og kriseoplevelser i samtaler med folk, der kender dig godt.

Tilbud efter ophold på krisecenter kaldes efterværn. Det betyder, at du bevarer en livline til din kontaktperson på Bjæverskovhus. Hvor ofte og hvordan I har kontakt, aftaler I sammen. Måske har dog behov for flere opkald om ugen efter du er flyttet og måske står du 100 % på egne ben efter nogle måneder.

Din kontaktperson vil støtte dig i at fastholde og opbygge et sundt socialt netværk. Eksempelvis kontakt til Mødrehjælpens grupper for enlige mødre i dit nærområde.

Kontaktpersonen kan også hjælpe dig med at kontakte relevante myndigheder og evt. være bisidder. Hun kan også hjælpe dig med henvisninger til økonomisk og juridisk vejledning.

Du bliver også klædt på til at tackle, hvis din tidligere voldelige partner eller familie opsøger dig.

Kontakt Bjæverskovhus Kvindekrisecenter

Ringstedvej 540
4632 Bjæverskov

Telefon: 21 69 30 62

Det er 1 år siden vi flyttede på krisecenter. Denne dag er virkelig en skæbne dag for mig. Hvordan føles det? Jeg kan bare huske hvor presset jeg var, hurtigkørende, som i en bobbel, følelsen af at hele kroppen summer og stikker og bare ræser. Sådan har jeg det ikke nu. Jo lidt derhen ad en gang imellem, når det hele lige er lidt for voldsomt. Men i dag kan jeg identificere det, og arbejde med det. Jeg føler, at der sker noget med mig, at jeg lærer og udvikler mig.

Jeg er i gang med at udfordre mine overbevisninger. Det var Ann fra Bjæverskovhus, der åbnede mine øjne for det med overbevisninger, tak. Nu skal de udfordres, for jeg tror, det er sådan, jeg ægte kommer til at føle mig levende. Nu er det MIN tur.


Tidligere beboer på Bjæverskovhus

Ring i dag
til Bjæverskovhus Kvindekrisecenter

21 69 30 62