Hjem Krisecentre Bjæverskovhus Kvindekrisecenter Om Bjæverskovhus

Om Bjæverskovhus

Bjæverskovhus Kvindekrisecenter ligger i en stor, hyggelig ejendom i Bjæverskov på Østsjælland. Formålet er at hjælpe flest mulige kvinder og deres eventuelle børn til en tryg hverdag efter vold i hjemmet.

Bjæverskovhus kan modtage 6 kvinder og deres eventuelt ledsagede børn.

Fælles for kvinderne er, at de på Bjæverskovhus finder tryghed og livsmod i den store ejendom sammen med specialister inden for krisecenterområdet.

På Bjæverskovhus Kvindekrisecenter modtages kvinderne af personale, der har specialviden og erfaring inden for krisecenterområdet. Al personale på Bjæverskovhus arbejder hver dag for at gøre en forskel for kvinderne og børnene. Personalet arbejder aktivt for at efterleve vores værdier: Værdig – Tryg – Reel.

Mens kvinderne opholder sig på Bjæverskovhus, drejer livet sig om at (gen)lære deres egne styrker og tage kontrollen tilbage over deres eget liv. Kvinderne rustes til at skabe et meningsfuldt liv uden vold.

Hvem der kan få hjælp på Bjæverskovhus

Bjæverskovhus Kvindekrisecenter tager imod kvinder over 18 år med eller uden børn, der er udsat for vold eller trusler om vold.

Bjæverskovhus kan ikke tilbyde ophold til voldsudsatte kvinder med psykiatriske diagnoser og/eller misbrugsproblemer.

Vi henviser her til vores søsterselskab Haslevhus Kvindekrisecenter.

Bestyrelsen

Bjæverskovhus har egen professionel bestyrelse, der er engageret i centerets drift og udvikling. I bestyrelsen sidder:

  • Lars Folkmann (formand), CEO i Forenede koncernen
  • Madeleine Lundström, CEO i Forenede Care Sverige
  • Morten Lorenzen, direktør i Hjerneskadeforeningen
  • Sarah Dokkedahl, adjunkt og forsker ved Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU
  • En medarbejderrepræsentant fra Bjæverskovhus

Bestyrelsens rolle er at være medansvarlige for ledelsen af Bjæverskovhus i forhold til både faglige, økonomiske og organisatoriske forhold og som sparring for centerchefen og den øvrige ledelse i Forenede Care.

Kontakt Bjæverskovhus Kvindekrisecenter

Ringstedvej 540
4632 Bjæverskov

Telefon: 21 69 30 62

6 kvinder

Bjæverskovhus Kvindekrisecenter kan tilbyde ophold til 6 kvinder og deres evt. ledsagede børn samtidigt

§109

Bjæverskovhus Kvindekrisecenter er godkendt i henhold til Serviceloven §109

2020

Bjæverskovhus Kvindekrisecenter åbnede den 15. oktober i 2020

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsynsbesøg 2022Download

Ring i dag
til Bjæverskovhus Kvindekrisecenter

21 69 30 62