Hjem Social Bjæverskovhus Kvindekrisecenter Til fagpersoner

Til fagpersoner

For dig der møder de voldsudsatte kvinder i dit arbejde og vil samarbejde med Bjæverskovhus Kvindekrisecenter.

Samarbejdet med Bjæverskovhus

Som fagperson kan du se frem til et godt samarbejde med Bjæverskovhus Kvindekrisecenters erfarne og engagerede medarbejdere. I forbindelse med at en voldsramt kvinde bliver visiteret til vores krisecenter, vil vi kontakte kvindens hjemkommune med det formål at etablere et godt samarbejde. 

På Bjæverskovhus Kvindekrisecenter tilbyder vi tryghed, omsorg og sikkerhed.

Der er ansat fire kvinderådgivere, hvoraf to af dem også er børnerådgivere. Vi stræber efter at den rådgiver, der har indskrivningssamtalen med kvinden, bliver hendes faste rådgiver fremadrettet. Kvinderådgiveren støtter og vejleder kvinden med de behov hun har blandt andet via individuelle samtaler og gruppeterapi. Børnerådgiverne har både individuelle samtaler med børnene samt fællessamtaler og aktiviteter.

Personalet arbejder primært ud fra empowerment, den narrative tilgang, den motiverende samtale og Critical Time Intervention.

Ovenstående metoder giver personalet de nødvendige redskaber til at kunne udarbejde en god samtale samt arbejde på at give kvinden magten over eget liv og redskaber til at mestre et liv uden vold. Derudover er der tilknyttet en psykolog, hvor den voldsramte kvinde vil blive tilbudt løbende samtaler.

Det er vigtigt for os med fælles fokus på at skabe de bedste forudsætninger for kvinderne og børnene, så de får redskaber til at leve et liv uden vold. For at skabe disse forudsætninger, kan I kan forvente, at vi kommunikerer tydeligt, følger op på aftaler og er tilgængelige.

Kontakt Bjæverskovhus Kvindekrisecenter

Ringstedvej 540
4632 Bjæverskov

Telefon: 21 69 30 62

Bjæverskovhus Kvindekrisecenter | Ringstedvej 540 | 4632 Bjæverskov | bjaeverskovhus@forenede-care.dk