ABC og andre neuro-koncepter

Affolter er konceptet bag Guidet Interaktionsterapi, hvor borgeren guides med og af terapeuten i hverdagsaktiviteter.
Teorien er at input – taktil og kinestetisk stimuli – fremmer reorganiseringen af hjernen. Dette forudsætter grundlag for bedre adfærd og aktivitetsudførelse – output.

Der er fokus på hypotesedannelse, som betyder at man som person har en hypotese om hvad der skal ske i en given aktivitet. Desuden er problemløsning i aktiviteter et nøgleord.

Nogle personer med erhvervet hjerneskade kan have funktionsnedsættelse i form af nedsat evne til hypotesedannelse og problemløsning. Dette ses ved nedsat evne til at forstå hvad en aktivitet går ud på.

Vi benytter denne form for træning med borgere der blandt andet har apraksi (nedsat evne til at bruge genstand korrekt), nedsat initiativ og nedsat forståelse. Vi guider borgerne med vores hænder oven på deres, således at de får tydelige taktile input undervejs, og således at de udfører aktiviteten rigtigt

Vi guider borgerne i deres vanlige rutiner og daglige gøremål, som påklædning, vask, brygning af kaffe, måltider osv. Alt afhængig af niveau kan borgeren guides liggende, siddende eller stående. De bliver guidet på deres stuer og i træningskøkkenet alt afhængig af aktiviteten.

Det er primært terapeuter, der benytter Guidet Interaktionsterapi i deres daglige træning, men tankerne bag konceptet, om at borgerne guides fysisk foregår i alle vagtlag og udføres af alle sundhedspersonaler. Ved måltider er der fx fokus på at guide edn lammede arm til at drikke frem for at borgeren ”bare” bruger den raske arm til alt.

Bobath konceptet handler om organisering af motorisk kontrol og bevægelse.

Med kroppens muskler kan vi bevæge os. Men når skaden er sket, er der områder i hjernen der er så påvirket at bevægelse og styring i arme og ben er nedsat eller går tabt

Med Bobath-konceptet er det terapeutens opgave at støtte borgeren i at genindlære normale bevægelser med mindst mulig kompensation. Dette gøres ved at facilitere til muskelaktivitet i et normalt bevægemønster.

At facilitere betyder at man med terapeutens hænder hjælper med at stimulere den muskel, der skal aktiveres.

Ved analyse af borgerens aktivitetsudførelse, vil terapeuten spore sig ind på hvad der skal trænes på. Ofte er nedsat postural kontrol, som er evnen til at opretholde balance og kontrol fra truncus (mave/ryg region) en hæmmende faktor. Hvis ikke der er stabilitet i truncus, bliver brugen af arme og ben ikke optimal, kompenserende og ikke normal.
Bevægelserne udføres ofte i velkendte aktiviteter, som påklædning, da hjernen lettere kan genkalde disse daglige aktiviteter. Her fremmer terapeuten bevægelser undervejs, med fokus på kvalitet og normalisering. Der er fokus på at fremme borgerens normale bevægemønster i aktiviteter.

Coombes er konceptet bag F.O.T.T. Det står for Facio-Oral-Trakt-Terapi.

I Danmark er det ergoterapeuter (og logopæder) der varetager genoptræning af spise/synke problematikker (dysfagi) samt ansigtspareser. Her er fokus at arbejde på de problematikker der forårsager nedsat evne til at spise/drikke og kommunikere (både verbalt og non-verbalt).

Undersøgelse af årsager og dermed behandlingsform er essentiel for at fx kunne vælge den rigtige form for behandling af et slapt ganesejl eller nedsat sensibilitet i svælget. Affolter og Bobath bliver ofte brugt i kombination med Coombes konceptet, da tanken om normal bevægemønstre er relevante for evt. problemer i ansigt, mund og svælg. Desuden guides (med Guidet Interaktionsterapi) borgere ofte til at spise, da det klargøre spiselysten og forståelse for spisning.

Når en borger har dysfagi kan de have svært ved at synke den normale kost og væske som de kunne før skaden. Dysfagi kan svække synkefunktionen således at det kan være svært at transportere maden tilbage til svælget, at rense mundhulen eller synke uden at fejlsynke maden.

En dysfagi kan forårsage fejlernæring, væskemangel, lungebetændelse og i værste tilfælde kvælning. Der er forskellige former for kost, som er mere tygge- og synkevenlige end andre

Ringstedhave følger Den Nationale Kosthåndbog med hensyn til konsistenser af væske og mad.

Det er ergoterapeutens opgave at vurdere hvilke konsistenser borgeren kan spise og drikke. Ergoterapeuterne vurdere løbende konsistenser samt spise situation og udgangsstilling. Det kan være en udfordring for nogle borgere at fokusere på det at spise, hvis der er andre tilstede. Desuden er udgangsstillingen, dvs siddestillingen essentiel for blandt andet at optimere synkeeffektiviteten og kvaliteten samt at kunne beskytte luftveje ved fejlsynk.

Derudover udarbejder ergoterapeuterne en anvisning til hvordan måltider foregår hvis og når borgerne kan spise og drikke. Alle faggrupper følger disse anvisninger.