Specialiseret neurorehabilitering i eget hjem
Når rehabilitering i vante rammer giver bedst mening. Vores udekørende forløb er specialiseret tværfaglig neurorehabilitering i eget hjem og nærmiljø.
Hos Forenede Care Neuro tilbyder vi specialiseret neurorehabilitering i eget hjem til voksne med erhvervet hjerneskade. For nogle er rehabilitering i hjemmet en naturlig forlængelse af et døgnophold, mens det for andre er det primære rehabiliteringstilbud, når hverdagen bedst understøttes i vante omgivelser.
Derfor er et mobilt forløb til dig
Et mobilt forløb med specialiseret neurorehabilitering i eget hjem giver dig mulighed for at arbejde med din rehabilitering midt i det liv, du lever.
Når indsatsen foregår i dine egne omgivelser, bliver det lettere at skabe sammenhæng mellem træning og hverdag. Det kan give mere ro, tryghed og bedre mulighed for at omsætte det, du træner, til situationer i dit daglige liv.
Et mobilt forløb har fokus på:
• Specialiseret neurorehabilitering i eget hjem
• Sammenhæng og kontinuitet
• Dine mål og det, der er vigtigt for dig
Målet med den specialiserede neurorehabilitering er at støtte dig i at leve dit liv med størst mulig selvstændighed og livskvalitet.
Hvem er tilbuddet til?
Specialiseret neurorehabilitering i eget hjem kan være relevant for dig, hvis du:
- Har erhvervet hjerneskade, fx apopleksi eller traumatisk hjerneskade
- Har afsluttet et døgnophold og har behov for et sammenhængende rehabiliteringsforløb i eget hjem
- Har brug for målrettet træning og støtte i din egen hverdag og dit nærmiljø
- Ønsker et specialiseret neurorehabiliteringstilbud uden døgnophold
Tilbuddet kan gives som et selvstændigt forløb eller som en forlængelse af et tidligere rehabiliterings-ophold og tilpasses altid din situation, dine behov og dine mål.
Dit team – hvem kommer i hjemmet?
Dit mobile forløb med specialiseret neurorehabilitering i eget hjem sammensættes ud fra dine behov og kan bestå af både tværfaglige og monofaglige indsatser. Det betyder, at du møder netop de fagpersoner, der er relevante for dit rehabiliteringsforløb.
Forløbet kan blandt andet omfatte tværfaglige indsatser som:
- Specialiseret neurorehabilitering i eget hjem
- Intensiv udslusning efter døgnrehabilitering
- Personspecifik supervision af fagpersonale
Derudover kan dit forløb bestå af monofaglige indsatser:
- Neuropsykologi
- Ergoterapi
- Audiologopædi
- Socialrådgivning
- Fysioterapi
- Social og sundhedsassistenter med fokus på rehabiliterende pleje
Alle forløb er specialiserede og individuelt sammensatte. Du møder de fagpersoner, der giver bedst mening i forhold til dine mål, udfordringer og hverdag.
Dit team arbejder tæt sammen og har fokus på sammenhæng, faglig kvalitet og progression, så den specialiserede neurorehabilitering understøtter din udvikling og hverdag bedst muligt.
Er du i tvivl, hjælper vi gerne med en afklaring.
Vores faglige tilgang
Hos Forenede Care Neuro tager vores mobile, specialiserede neurorehabilitering udgangspunkt i borgerens hverdag, hjem og nærmiljø. Vi arbejder tværfagligt og målrettet med træning i virkelige situationer – i tæt samarbejde med borger, pårørende og kommune.
Tværfagligt samarbejde
Specialiserede fagpersoner arbejder sammen om én samlet indsats.
Individuelle mål
Rehabiliteringen tilpasses borgerens ønsker, behov og ressourcer.
Træning i virkelige situationer
Træning foregår i hverdagens aktiviteter – dér hvor livet leves.
Tæt dialog med kommune og pårørende
Vi sikrer en sammenhængende overgang i forbindelse med afslutning af forløbet i tæt dialog med kommune og pårørende.
Eksempler på, hvad det mobile team kan hjælpe dig med i genopbygningen af hverdagen
For dig som pårørende
Som pårørende spiller du ofte en vigtig rolle i hverdagen – både før, under og efter et forløb med specialiseret neurorehabilitering.
Det kan være krævende at stå tæt på et menneske med en erhvervet hjerneskade, og mange pårørende oplever, at deres egen hverdag også forandrer sig.
Hos Forenede Care Neuro ser vi pårørende som en vigtig del af rehabiliteringen. Vi inddrager dig efter behov og ønske og skaber plads til dialog, spørgsmål og forventningsafstemning undervejs i forløbet.
Du kan bl.a. blive inddraget i:
- Samtaler om mål, progression og hverdagsudfordringer
- Viden om hjerneskaden og dens betydning i dagligdagen
- Overgangen mellem indsatser og videre forløb i samarbejde med kommunen
Målet er at skabe tryghed, overblik og sammenhæng – også for dig som pårørende.
Borgere-og pårørendehistorier
Rasmus’ historie – et rehabiliteringsforløb i specialiseret neurorehabilitering
Rasmus’ liv ændrer sig pludseligt, da han rammes af alvorlig sygdom og efterfølgende får behov for et længere specialiseret neurorehabiliteringsforløb.
Gennem forløbet følger vi ham i døgnrehabilitering hos Forenede Care Neuro, videre til specialiseret neurorehabilitering i eget hjem samt arbejdsrehabilitering og arbejdsevneafklaring.
Steens historie – når neurorehabilitering skal give mening i hverdagen
Steen lever et aktivt liv på landet, hvor værksted, dyr og projekter er en del af hverdagen. Efter en hjerneskade bliver det velkendte pludselig svært.
I stedet for traditionelle rammer foregår rehabiliteringen i hans eget hjem, hvor træningen tager udgangspunkt i det, der giver mening for ham. Her arbejder det mobile team med kontekstnær neurorehabilitering – midt i Steens hverdag.
“Jeg vil ikke bare overleve. Jeg vil leve.” – Birthes historie
Forløb og samarbejde med kommunen
Specialiseret neurorehabilitering i eget hjem kræver tæt samarbejde. Hos Forenede Care Neuro arbejder vi altid i dialog med hjemkommune, så indsatserne hænger sammen og giver mening i hverdagen.
Forløbet er ofte en forlængelse af et døgnophold, men kan også starte direkte i hjemmet. En fast forløbskoordinator sikrer overblik, sammenhæng og løbende dialog med både borger, pårørende og kommune.
Det betyder konkret, at:
- Kommune, fagpersoner og pårørende løbende inddrages i mål, opfølgning og næste skridt
- Rehabiliteringen tilpasses borgerens hverdag, bolig og nærmiljø
Er du i tvivl, hjælper vi gerne med en afklaring.
Ofte stillede spørgsmål
Specialiseret neurorehabilitering i eget hjem er et tværfagligt rehabiliteringstilbud til voksne med erhvervet hjerneskade, hvor træning og støtte foregår i borgerens eget hjem og nærmiljø. Indsatsen foregår i borgerens eget hjem og nærmiljø og tager udgangspunkt i hverdagen, funktionsevnen og det liv, der skal leves.
Nej. For nogle borgere er neurorehabilitering i eget hjem en naturlig forlængelse af et døgnophold, mens det for andre er et selvstændigt tilbud uden forudgående døgnrehabilitering.
Tilbuddet er relevant for borgere, hvor hverdagen, hjemmet og nærmiljøet spiller en afgørende rolle i genoptræningen – fx ved behov for træning i daglige aktiviteter struktur i hverdagen..
Specialiseret neurorehabilitering i hjemmet foregår i borgerens eget hjem og nærmiljø og tager udgangspunkt i hverdagens aktiviteter. Træningen varetages af et tværfagligt team og tilpasses løbende i samarbejde med borger, pårørende og kommune.
Forløbet varetages af et specialiseret tværfagligt team, som kan bestå af fx fysioterapeuter, ergoterapeuter, neuropsykologer, logopæder og socialfaglige medarbejdere – alle med erfaring inden for neurorehabilitering.
Specialiseret neurorehabilitering i eget hjem gennemføres altid i tæt samarbejde med borgerens kommune. En fast forløbskoordinator sikrer dialog, opfølgning og sammenhæng i indsatsen under og efter forløbet.
Ja. Pårørende inddrages efter behov og ønske, da de ofte spiller en vigtig rolle i borgerens hverdag og i den samlede specialiserede neurorehabilitering.
Kontakt os
Forenede Care Neuro
Ole Hansens Vej 7
4100 Ringsted
Følg os: