Hjem Social Haslevhus Kvindekrisecenter Frivillige på Haslevhus Kvindekrisecenter

Frivillige på Haslevhus Kvindekrisecenter

Haslevhus er for kvinder, der er ramt af vold og har et misbrug og/eller en psykiatrisk diagnose.

Vores ambition er at skabe et krisecenter hvor de kvinder vi skal hjælpe og støtte møder mangfoldighed og bl.a. støttes til at tage lokalsamfundet i anvendelse. Vi opfordrer dermed alle med interesse og uanset køn til at tage kontakt.

Vi leder efter frivillige som er interesserede i at tage del i at stifte og drive en støtteforening som supplerer den professionelle indsats på Krisecenteret. Formålet med en støtteforening er at bidrage til at de enkelte kvinder kan opnå opbakning til at udleve et eventuelt uforløst potentiale, uanset om hun kan rejse de fornødne midler selv. Derudover skal en støtteforening understøtte de frivilliges mulighed for at uddanne sig i det omfang det er relevant for indsatsen i huset, samt støtte op om egen indsats.

Vi leder efter frivillige som vil komme jævnligt i vores hus, minimum 3 gange om måneden. Vi er åbne overfor at de frivillige skal komme med det de selv brænder for og som de ønsker at dele med kvinderne på krisecenteret. Det kan være at understøtte at alle kvinder som ønsker det, lærer at vedligeholde egen cykel, at sørge for at spændende kulinarisk indslag et par gange om måneden, at hjælpe til, sammen med husets kvinder, med at holde vores have eller at støtte op om at passe vores 3 alpakaer.

Vi er åbne overfor at lytte til, hvad du ønsker at tilføre til vores hus.

Kontakt Haslevhus Kvindekrisecenter

Køgevej 43

4690 Haslev

Telefon: 21 64 62 16

Haslevhus Kvindekrisecenter | Køgevej 43 | 4690 Haslev | haslevhus@forenede-care.dk | Telefon: 21 64 62 16