Hjem Neurorehabilitering Ringstedhave Neurorehabiliteringscenter Fagpersoner Specialiseret tværfagligt botræningstilbud Formål

Formål

Et midlertidigt men længerevarende botræningstilbud for unge med erhvervet hjerneskade mellem 18-35 år.

Ringstedhave arbejder ud fra en neurorehabiliterende tværfaglig og neuropædagogisk tilgang og ud fra den enkelte borgers mål, hvorfor alle indsatser bliver skræddersyet til den enkeltes behov.

Formålet med Ringstedhave Botræning er at skabe fortsat udvikling socialt, kognitivt, psykisk og fysisk med øget fokus på bo-, uddannelses- og jobafklaring i et miljø med jævnaldrende.

Der er fokus på at kunne klare sig så selvstændigt som muligt i forhold til almindelig daglig livsførelse inden for personlig pleje og i forhold til mere almindelige hverdags- og fritidsaktiviteter (PADL og IADL) samt med mulighed for udvikling af og støtte til uddannelses- og jobafklaring.

Vi arbejder for at udvikle borgeren til et så selvstændigt niveau som muligt med mulighed for at kunne flytte i egen bolig, evt. med bostøtte, og komme i gang med eller blive afklaret i forhold til uddannelse og job.

Uddannelses- og jobafklaring

Den unge voksne med erhvervet hjerneskade modtager vejledning og støtte til at finde sin plads på arbejdsmarkedet eller på en uddannelse. Dette kan eventuelt være under særlige vilkår.

Ringstedhave Botræning har desuden fokus på de borgere der er eller bliver uddannelsesparate under opholdet, og som skal støttes til at opstarte uddannelse på de vilkår, de har behov for.

Ringstedhave Botræning samarbejder med borgeren og den relevante uddannelsesinstitution.

Ringstedhave Botræning har et netværk af samarbejdspartnere med virksomheder i nærområdet med henblik på at kunne etablere praktikforløb.

Ringstedhave følger borgeren i praktikken, og beskriver forløbet og arbejdsevnen til jobcentrene.

Eksempler på træningsindsatser:

  • Styrke og udholdenhedstræning hold og/eller individuelt 
  • Gangtræning eventuel løbetræning 
  • Trappegang 
  • Cykling, 2- eller 3-hjulet 
  • Færden udendørs – at kunne orientere sig i trafikken, finde rundt osv.  
  • Madlavning morgen, middag, aften 
  • Forflytning 
  • Mobilitet/smidighedstræning (yoga) 
  • Afspænding/mindfulness 
  • Træning af spise- og synkefunktion 
  • Funktionstræning af OE og UE 
  • Balancetræning  
  • Støtte til at komme op og i gang 
  • Udvikling af hensigtsmæssig morgen og dagsrutine 
  • Psykoedukation – forståelse af egen skade 
  • Træning af eksekutive funktioner (planlægning, strukturering, overblik osv.) 
  • Kommunikationstræning og IT-hjælpemidler 
  • Sociale spilleregler 
  • Opbygning, vedligeholde og skabelse af nye venskaber. 

Spørgsmål til Ringstedhave Botræning?

Kontakt udviklingskonsulent, Dorte Dahl

Telefon: 40 76 02 67

Bliv klogere på neurorehabilitering

Ved tilmelding får du straks vores e-bog med gode råd, tips og tricks for dig, der arbejder med borgere med erhvervet hjerneskade. Du tilmeldes samtidigt Ringstedhaves nyhedsbrev, som du når som helst kan afmelde.