Genoptræning v. facialisparese giver dig smilet igen
Genoptræning efterfacialisparese kan mindske generne ved ansigtslammelser såsom hængende mundvige og kind, følelsesforstyrrelser i ansigtet og andre problemer med nerver i ansigtet. Derfor kan genoptræning være nødvendig, hvad enten facialisparese er opstået pga. en infektion, tryk på nerverne eller en blodprop i hjernen.
Symptomerne v. facialisparese kan være problemer med at
- lukke øjet
- holde væsker eller mad i munden
- tygge (bide sig i kinden)
- smile
- tale
Alt sammen symptomer, der let fører til andre problemer: Infektioner i øjet, sociale problemer eller fejlernæring.
Derfor vælger mange privat genoptræning – uanset om skaden er direkte invaliderende for deres liv og livskvalitet, eller om de godt kan arbejde – skaden til trods – og den primært er kosmetisk.
Privat genoptræning efter facialisparese – uanset årsag
Søger du et specialiseret genoptræningsforløb, er Forenede Care Neuro stedet for dig.
Da vi netop tilbyder privat genoptræning ifm. facialisparese, kan vi både tilpasse forløbet efter dine behov, og gå i gang, når du er klar. Og jo før du begynder, jo før får du kontrol over dine muskler og nerver igen, og du undgår, at skaderne bliver kroniske.
Har du facialisparese, uden at din hjerne er skadet, vil du ofte træne dine ansigtsmuskler med en fysioterapeut, som vil give dig nogle konkrete ansigtsøvelser, så du også kan træne selv. Skyldes facialisparese ikke en hjerneskade, er lidelsen forholdsvis let at gøre noget ved. Derfor vil vi ofte planlægge et forløb på maks. 5 sessioner til 6.000 kr. Som regel her hos os på Forenede Care Neuro i Ringsted på Midtsjælland.
Er skaden mere omfattende, kan vi koble andre fagpersoner på også. Her er forløbet i sagens natur ofte længere, og vi kan planlægge, at hele genoptræningen eller nogle af sessionerne foregår hjemme hos dig selv.
Som udbyder af specialiseret neurorehabilitering har vi en række fagpersoner ansat, som er tilknyttet mindst 10 specialforløb om året og har mindst 3 års erfaring med neurologisk rehabilitering. Udover fysioterapeuter består vores neuroteam også af neuropsykologer, neuropædagoger, sygeplejersker, sosu-assistenter, socialrådgivere, ergoterapeuter og logopæder.
Årsagen til ansigtslammelsen er som regel en blodprop i hjernen eller en infektion i kroppen, der har påvirket nerverne ned til ansigtsmuskulaturen. Uanset årsagen kan Forenede Care Neuro genoptræne din fascialisparese.
Book gratis forundersøgelse
Vi har altid en grundig samtale med dig , før vi tager stilling til, hvordan vi bedst kan tilrettelægge genoptræningen. Her spørger vi dig både, hvad der er vigtigst for dig ift. dine ansigtslammelser, og vi undersøger, hvordan dine nerver reagerer på forskellige påvirkninger. Herefter kommer vi med vores faglige og helt ærlige anbefaling ift. hvilket forløb, du har brug for. For vi vil sikre, at du bliver tilfreds, så vi bevarer vores gode navn og rygte – og vores troværdighed.
Vi anbefaler ofte et forløb på 10 sessioner, når vi planlægger genoptræning af facialisparese som følge af en hjerneskade. Pris 12.000 kr.
Ring til udviklingskonsulent og teamleder, Dorte Dahl på 40 76 02 67, eller send en mail for at høre mere eller lave en konkret aftale.
Fakta om facialisparese
Facialisparese er et hyppigt symptom i forbindelse med en apopleksi, blodpropper i hjernen eller hjerneblødninger. Facialisparese kan også opstå på grund af bakterie eller virus eksempelvis borreliose.
Der er to slags facialisparese – en central facialisparese og en perifer facialisparese. Ved den centrale er der en skade på nerven inde i hjernen og ved den perifere, er der en nerve udenfor hjernen, der er påvirket.
Lette perifere ansigtslammelser forsvinder ofte gradvist, mens de mere omfattende varer i flere måneder og kan blive kroniske, hvis der ikke sættes ind med træning til den påvirkede ansigtsmuskulatur. Den centrale facialisparese kræver en systematisk og daglig indsats fra specialiseret personale.
Vil du vide mere om ambulant genoptræning?
Kontakt udviklingskonsulent og teamleder, Dorte Dahl
Telefon: 40 76 02 67
Ønsker du et opkald?
Ønsker du et opkald af os?
Vi ringer til dig inden for max 3 hverdage.
Forenede Care Neuro er specialiseret i genoptræning efter hjerneskade
Download brochure om genoptræningsmulighederne
Hvordan andre har oplevet genoptræningen hos Forenede Care Neuro
CVR: 36150513
Forenede Care Neuro | Ole Hansens Vej 7 | 4100 Ringsted | Telefon: 23 29 08 55 | neuro@forenedecare.dk