Hjem Neuro For dig som fagperson Specialiseret tværfagligt botræningstilbud Faggrupper

Faggrupper

Et midlertidigt men længerevarende botræningstilbud for unge med erhvervet hjerneskade mellem 18-35 år.

Ringstedhave Botræning er et tilbud bygget op på specialiseret neuro- og tværfaglig viden. Vi arbejder i et rehabiliterende miljø med henblik på intensivt at arbejde genskabende med de funktionsnedsætteler, der kan være opstået som konsekvens af hjerneskaden og gøre den unge i stand til at opnå så selvstændigt og livstilfredsstillende en tilværelse som muligt.

Opholdet er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den enkeltes ønsker, mål, ressourcer. Vi lægger derudover vægt på et tæt samarbejde med visiterende myndighed i forhold til, hvordan det går den unge, og om der er udvikling i forhold til de opsatte målsætninger. 

Neuro-specialister omgiver den unge dag og nat

Botræningen er bygget op omkring den neuropædagogiske og socialpædagogiske tilgang, hvorfor der hovedsageligt er ansat neuropædagoger.  ​

Personalegruppen består herudover af:

  • Ergoterapeuter – hjernetræthed, energiforvaltning, job og uddannelsesafklaring, oralmotoriske vanskeligheder mm ​
  • Socialrådgivere – kontakt til kommunens sagsbehandler, ansøge om diverse ​
  • Fysioterapeuter – træning, bevægelse og motion men også specifik træning af fx gang, løb og øjenmotorik
  • Sygeplejersker – medicinjustering, dosering, sygdom, kontakt med egen læge mm​
  • Neuropsykologer – støttende samtaler og psykoeducation​
  • Logopæder – tale og kommunikation​

Der er fokus på integration af fagligheder og indsatser ud fra borgerens og kommunens ønsker og mål for fremtiden. 

Tværfagligheden gør forskellen

Det unikke ved Ringstedhave Botræning er det tværfaglige samarbejde mellem personalet i botræningsenheden og de øvrige faglige kompetencer, som er en del af resten af Ringstedhave.

Borgeren drager nytte af forskellige faglige tilgange på samme tid, og der er mulighed for at skifte tilgang efter borgerens behov og dagsform.

Rehabiliteringen bygges på en massiv faglig viden om hjernens funktion og de psykologiske mekanismer, der knytter sig til en hjerneskade. Desuden er rehabiliteringen baseret på den nyeste forskning på området, som anvendes i praksis. Medarbejderne bruger hinandens kompetencer på tværs og skaber dermed et bredt fagligt kompetencetæppe som kan rumme selv de mest komplekse borgere med hjerneskade.

Har du spørgsmål?

Kontakt Anja Birk Christiansen, teamleder hos Ringstedhave Botræning

Ole Hansens Vej 7
4100 Ringsted

Telefon: 40 76 02 67

I mit arbejde er det neuropædagogiske meget vigtigt. Man skal have styr på en hel masse omkring borgerens hjerneskade. Man skal vide hvilken type hjerneskade, man har med at gøre, og hvordan den skaber vanskeligheder for borgeren. Desuden skal man vide, hvad det er for en person, man har med at gøre og hvad har denne med sig i bagagen. Man skal også vide en del omkring eventuelle psykiatriske diagnoser, som komplicerer borgerens forløb her. Man har også brug for en hel del somatisk viden, fx blodtryk eller at få væske nok. Desuden fylder det psykosomatiske også meget.

Ergoterapeut hos Forenede Care Neuro, Ringstedhave

Bliv klogere på neurorehabilitering

Ved tilmelding får du straks din e-bog med gode råd, tips og tricks for dig, der arbejder med borgere med erhvervet hjerneskade. Du tilmeldes samtidigt Forenede Care Neuros nyhedsbrev, som du når som helst kan afmelde.