“Den intensive og personlige træning, handler om mig”
Fra det ene øjeblik til det andet mistede Michael på 48 år sin gangfunktion og evne til at kunne synke og spise. Det skete efter en blodprop i hjernen.
Han fortæller her om sin vej tilbage til et meningsfuldt liv ved hjælp af specialiseret neurorehabilitering i ambulant forløb.
Fra det ene øjeblik til det andet mistede Michael, en 48-årig industriteknikker og far til to, sin gangfunktion og evne til at kunne synke og spise. Det skete efter en blodprop i hjernen.
Da han ankom på neurorehabiliteringscenteret Ringstedhave, havde han mange følgevirkninger, som han skulle genoptræne, men især synkebesvær fyldte rigtig meget hos ham. Det var slut med at spise brød, tygge kød og endda at drikke en kop kaffe uden at få det galt i halsen.
Døgnophold er ikke for alle
Efter sygehusopholdet modtog Michael en genoptræningsplan på specialiseret niveau, og han blev indskrevet til specialiseret neurorehabilitering hos Ringstedhave, et center under Forenede Care Neuro.
På Ringstedhave er der specialiseret neurorehabilitering gennem hele døgnet. Alle forløb er individuelt skræddersyet efter den enkeltes behov, og denne fremgangsmåde var også til gavn for Michael.
Der var dog et enkelt minus.
Han havde nemlig svært ved at være væk fra sin familie, men havde brug for specialiseret intensiv neurorehabilitering.
“Til at starte med var jeg indlagt på Ringstedhave de første to uger. Men jeg kunne ikke holde ud at være der, fordi jeg havde hjemve og jeg kunne ikke sove om natten,” fortæller Michael.
“På det tidspunkt havde jeg også været væk hjemmefra i flere måneder. Jeg havde brug for at være sammen med familien derhjemme, men jeg havde også brug for at træne. Derfor aftalte vi, at jeg overgik til et ambulant forløb. Psykisk var det bedre for mig på denne måde.”
Løsningen for Michael blev et ambulant forløb, hvor han kunne bo hjemme i hele perioden.
Træning med forskellige faggrupper
Michael fik tilrettelagt et forløb, hvor han trænede hver dag mandag til fredag på Ringstedhave.
Han fik tildelt en stue, hvor han kunne hvile sig mellem træningerne, og ligesom i almindelige døgnophold fik Michael tilknyttet sit eget tværfaglige team, der bestod af en fysioterapeut, ergoterapeut, logopæd og en neuropsykolog. Hele teamet trænede individuelt med ham, og alle kendte hans mål. Udover den tilrettelagte og målrettede træning, deltog han også i holdtræning såsom yoga med borgere, der var indskrevet på Ringstedhave
“Træningen har været intensivt og vi trænede først det, som har været vigtigst for mig at kunne igen,” siger Michael.
Historien forsætter under boksen.
Intensiv balancetræning i fysioterapien
I starten trænede Michael gang og balance og senere især spisning og kondition, mens balancetræningen blev vedligeholdt. I fysioterapien har han, udover sin balance, trænet koordinering, syn, kropsbevidsthed og reaktionsevne.
Michaels fysioterapeut, Charlotte fortæller:
“Efterhånden som Michael kommer i bedre fysisk form, kan han udfordres mere og mere, samtidig med at hans tillid til egne evner bliver bedre. Han er flittig med at træne hjemme, og han bliver yderligere motiveret når han mærker den fysiske fremgang, han opnår.”
”Jeg føler mig som person og ikke som patient”
Hos Forenede Care Neuro tages udgangspunkt i den enkelte borger, og træningen tilpasses til borgerens behov. Det har gjort, at han har oplevet, at hans træning lige præcist er tilrettelagt med fokus på hans mål. Også tilgangen til ham har han været tilfreds med.
“Jeg er tilknyttet de samme terapeuter her, og det er altid rart at være tilknyttet så få terapeuter som muligt. Man lærer hinanden at kende, og de har kunnet mærke, hvordan jeg er som person. Der er blevet lyttet til mig hos Ringstedhave, og der har været plads til mig som person.
Den intensive og personlige træning, jeg har fået her, handler om mig. De presser mig, hvor der er behov for, at jeg yder mit allerbedste, men på en god og sjov måde. Det drive, terapeuterne træner med, har jeg brug for. Det hele i en uformel tone, og det trives jeg med.”
At kunne synke er med til at skabe livskvalitet
Blodproppen i hjernen har givet Michael en såkaldt svælgparese (dvs. lammelse i halsen), som gjorde, at han ikke kunne spise normalt. Hans mål var at kunne spise almindelige madvarer såsom kartofler, brød, kød og grøntsager igen eller at kunne drikke en kop kaffe.
Hos Forenede Care Neuro trænede han sin synkefunktion sammen med ergoterapeuten. I træningen fik han både spisetræning og en avancerede behandling i form af el-stimulation, VitalStim. Små elektroder i halsen der giver el-stimulering for at styrke og aktivere muskler i ansigt, mund og svælg og er med til at fremme en normal synkebevægelse.
Selvom Michael også trænede sin synkefunktion på sygehuset, har den intensive synketræning hos Forenede Care Neuro givet Michael rigtige gode resultater.
“Hvis jeg ikke havde haft denne her træning, var det ikke sikkert, det var lykkes.” Et måltid tager dog længere tid og kræver stor koncentration, men han kan nu spise normal mad og drikke sin kaffe igen.
Drømmen om at kunne arbejde igen
Michael har trænet ihærdigt for at genvinde så mange funktioner som muligt efter sin skade. Han har lært at gå igen og kan nu gå en tur på flere kilometer. Hans balance driller fortsat, men det er blevet meget nemmere for ham at kompensere for det. Lige så stille begynder han at drømme om det liv, der venter ham, når han ikke skal træne hos Forenede Care Neuro mere.
Før Michaels blodprop fyldte arbejdet det meste i hans liv. Sådan er det ikke mere. Familie og hans egne behov er blevet første prioritet, og han er taknemlig over al den træning han har modtaget.
Om ikke så længe har han planer om at vende tilbage på arbejde, men træningen skal fortsat være en stor del af hans hverdag. Forløbet på Ringstedhave har givet ham redskaberne til at komme videre. Sammen med terapeuterne er der blevet lagt en plan for, hvordan hans træning skal fortsætte i hans egen kommune.
Spørger man Michael om, hvilket råd han vil give andre, der gennemgår det samme som ham, fortæller han, at man skal tage imod al den træning man kan få og selv tage ansvar for at få det bedre.
“Lad være med at tænke over de ting, du ikke kan, fordi der er ikke andre end dig selv, der kan hjælpe dig. Der er ikke noget andet at gøre, bare gør det!”
Kommentarer fra neuropsykologen
Michael er meget stærk, men bag den stærke facade mærker jeg også hans sårbarhed. En sårbarhed der knytter sig til en fornyet værdsættelse af livet, men også en uro der bunder i uvisheden om hvor langt han mon kommer og om han kommer i mål med det, han ønsker.
Michael har store mål, håb og drømme. Han vil tilbage på arbejde, for han er sådan én der arbejder. Det handler vel i bund og grund om identitet. En identitet der er blevet rystet. Hans forløb er gået rigtig godt, at han har knoklet sig vej frem og at der er meget at fejre.
Det er okay, at være ked af det man har tabt. Michael har lidt et funktionsevnetab, der har rystet hans tilværelse og trukket tæppet væk under ham. Langsomt kæmper han sig fremad og lærer sig selv at kende i den nye tilværelse. Langsomt falder brikkerne på plads og Michael indtager flere og flere vante opgaver.
Som neuropsykolog forsøger jeg, fra sidelinjen, at støtte Michael til at fortsætte sin kamp og fejre succeserne, men også acceptere at visse ting aldrig bliver som før og at han i nogle situationer må tænke i alternative løsninger. Næste skridt er at vende tilbage til arbejde. Det bliver en lang, sej kamp, men Michael vil og han kan.