F.O.T.T.® Grundkursus (2026) – flere datoer
Intro
F.O.T.T. Grundkursus er et fem (+1) dages interprofessionelt kursus med grundlæggende viden og praksis i undersøgelse og behandling af ansigt, mund og svælg hos patienter med centrale læsioner, herunder neurogen dysfagi.
Kurset tager udgangspunkt i F.O.T.T.®-konceptet (Facial Oral Tract Therapy), udviklet af Kay Coombes på baggrund af Bobath-konceptet, og har fokus på sammenhængen mellem kropsholdning, bevægelse og facio-orale funktioner.
F.O.T.T.-kurset kombinerer teori, praktiske øvelser, klinisk ræsonnering og refleksion samt et afsluttende e-læringsmodul.
Kurset afholdes to gange i 2026 og to gange i 2027
18.–22. maj 2026
7.–11. december 2026
12.–16. april 2027
1.–5. november 2027
Vælg den kursusdato, der passer dig, i tilmeldingen nedenfor.
Praktisk information
Varighed:
5 kursusdage + 1 dag online e-læring på engelsk (ca. 8 timer)
Datoer: 18.–22. maj 2026 + 7.–11. december 2026
12.–16. april 2027 + 1.– 5. november 2027
Tidspunkt: Kl. 8:30 – 17:30 alle dage
Undervisere:
F.O.T.T.® instruktører
Britt Steen Langhorn, ergoterapeut
Katje Bjerrum, ergoterapeut
Pris: 14.900,- ekskl. moms
Tilmeldingsfrister: Maj-hold: 19. april 2026
December-hold: 23. november 2026
April 2027-hold: 15. marts 2027
November 2027-hold: 4. oktober 2027
Målgruppe for F.O.T.T. Grundkursus
F.O.T.T.® Grundkursus er tværfagligt og henvender sig til:
• Ergoterapeuter
• Fysioterapeuter
• Talepædagoger
• Sygeplejersker
• Social- og sundhedsassistenter (med min. 3-årig uddannelse)
• Læger
Forudsætninger for deltagelse
Deltagerne skal:
• Have afsluttet uddannelse inden for en af ovennævnte faggrupper
• Arbejde med patienter med neurologiske problemer i ansigt, mund og svælg
• Have grundlæggende færdigheder i håndtering, forflytning og positionering af borgere med neurologisk betingede problemer
Formål med F.O.T.T.-kurset
Formålet med FOTT-kurset er at give deltagerne en grundlæggende forståelse af sammenhængen mellem kropsholdning, bevægelse og facio-orale funktioner samt kompetencer til at anvende F.O.T.T.®-konceptets principper i undersøgelse og behandling.
Deltagerne lærer at tilpasse behandlingen individuelt efter borgerens behov.
Udbytte af F.O.T.T. Grundkursus
Efter F.O.T.T.® Grundkursus vil deltagerne have:
• Viden om rehabilitering af ansigt, mund og svælg
• Forståelse for F.O.T.T.-konceptets tværfaglige tilgang
• Indsigt i sammenhængen mellem postural kontrol og facio-orale funktioner
• Redskaber til klinisk undersøgelse og behandling i hverdagen
Indhold – Teori og praksis i Facial Oral Tract Therapy
F.O.T.T. Grundkurset omfatter blandt andet:
• Anatomi og fysiologi i ansigt, mund og svælg
• Funktions- og aktivitetsorienterede behandlingsmetoder
• Behandling af sensomotoriske problemer af neurogen årsag
• Synkning, spise og drikke, vejrtrækning, stemme og ansigtsudtryk
• Brug af mad og drikke i undersøgelse og behandling
• Måltidsassistance
• Terapeutisk mundhygiejne
Undervisningsform
Undervisningen i Facial Oral Tract Therapy veksler mellem:
• Teoretiske oplæg
• Praktisk arbejde deltagerne imellem under supervision
• Selverfaring
• Patientdemonstrationer ved kursusinstruktør
• Fælles klinisk ræsonnering
• Undersøgelse og behandling af patienter ved kursister med supervision
• Videoanalyse og refleksion
E-læringsmodul
F.O.T.T.® Grundkursus afsluttes med et online e-læringsmodul på engelsk af ca. 8 timers varighed, som understøtter og uddyber den teoretiske forståelse.
Efter kurset får du adgang til e-læringsmodulet. Du modtager nærmere information om adgang og gennemførelse.
Tilmelding
Når du tilmelder dig kurset, reserverer vi en plads til dig. Tilmeldingen er derfor bindende, og der opkræves betaling for kursuspladsen, også hvis du senere bliver forhindret i at deltage.
Du er velkommen til at give pladsen videre til en kollega, hvis du ikke selv har mulighed for at deltage. Kontakt os gerne hurtigst muligt, hvis deltageroplysningerne skal ændres.
Vælg kursusdato nedenfor. Tilmeldingsfristen afhænger af det valgte hold.
